Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Gå-hjem møde den 14. december

14-12-2016 Campus

Onsdag den 14. december, afholdte vi Campus Gå-hjem møde for Administratorer.
Nedenfor, kan du læse hvad der blev gennemgået på mødet.

 

Campus 3.0

LMS’et bag Campus, er outdatet og vi skal nu til at løfte det. 3.0 versionen er cloud baseret. Den nye version har vi haft til gennemsyn i 3 måneder, for at se om al den funktionalitet vi har i dag – er der i den nye. Det kan vi bekræfte – plus der er en hel masse anden funktionalitet. Den er understøttet af mobil og tablet samt der er en app til det hele. Der er det collabrative, der fylder meget. Det minder en del om Facebook. Video er integreret på en hel anden måde. Man kan dybest set lave sin egen videokanal.

Det vi ser på nu er sikkerhedsdelen. Det ligger ikke længere i Ballerup, men i Holland. Så vi har hyret PwC, der hjælper os med at kigge på det. 

Effektive kurser via. Flipped classroom

Charlotte Cederstrøm kommer fra et firma, der blandt andet er leverandør af IT-kurser og udvikling af e-læring til Vejdirektoratet. På mødet kom hun med et inspirerende indlæg, hvor hun gennemgik hvordan de udviklede kurset, fra start til slut. I det forløb hun talte om brugte de e-læring før og efter kurset. Samtidig var der fokus på, at få e-læringen omkring kurset til at blive integreret, så det opleves som en helhed.

E-læring

Nedenfor kan du læse om e-læring i Campus.

  • Mødet - Konflikthåndtering i praksis
    Kurset er tilgængeligt i Campus.
    Kurset er udviklet i samarbejde med DSB og Stories A/S v. Jens Arentzen. Kuret er udviklet under inddragelse af medarbejdere fra mange forskellige offentlige arbejdspladser. Kurset anvender emotionel storytelling og er meget anderledes, end de kurser vi normalt har i Campus.
    Du finder implementeringsmaterialet her.

     

  • Komma
    Den 20 Januar kommer kurset på Campus.
    Det er et træningsforløb, der hjælper folk til at blive bedre til at sætte kommaer korrekt. 


  • Kodex VII
    Kurset er i Campus fra medio januar.
    Kurset gennemgår de 7 pligter med tilhørende 11 cases (ud af i alt 25). Kurset henvender sig til medarbejdere i spændingsfeltet mellem service- og myndighedsfunktion, fx Embedsmand med ministerbetjening i staten og AC’ere.



  • Møder & personlig planlægning
    Den 20. januar kommer kurserne på Campus.
    Det er to selvstændige kurser, der begge er delt op i to dele.
    Kurserne henvender sig til medarbejdere der har rollen som mødeleder. 


  • MS Office 2016
    Vi er nu ved at være klar til MS Office 2016. Alle kurserne vil være tilgængelige på Campus primo januar 2017. Vi vil i løbet af januar udarbejde markedsføringsmateriale.



  • Udbudsloven
    Kurset henvender sig til medarbejdere, der skal i gang med et udbud. Kurset vil have en varighed på mellem 3-6 timer, afhængig af den udbudsprocedure som kursisten vælger at gå i dybden med. Det svarer til et tilstedeværelseskursus på mellem 2 og 3 dage. Kurset har en mild grad af gamification.


  • Sprogundervisning
    Vi har nu indgået en 1 årig kontrakt med UTalk (tidligere EuroTalk). Vi har mulighed for at uploade 7 forskellige sprog i 4 forskellige niveauer. Snarest vil de første fire kurser, findes i Campus – Dansk, engelsk, fransk og tysk.

    Her vil vi gerne have jeres input til, hvilke 3 sprog der er behov for.
    Send en mail til modstlon@modst.dk med en kort beskrivelse af læringsgruppe, deltagerantal og betydningen for arbejdet, senest den 14. januar 2017.


Huskesedler & support

Der er kommet et nyt nyhedsbrev, der omhandler de eksterne kurser, som Moderniseringsstyrelsen udbyder.

Derudover er alle huskesedler og vejledninger opdateret, og der er skabt en ny struktur i opsætningen. 
Samtidig har vi oprettet en huskeseddel, der er et eksempel på hvordan, at en e-mail med en supportsag til Campus ser ud.


Det næste administratormøde afholdes, onsdag den 26. april.
>> Læs mere og tilmeld dig her



  • Sprogundervisning, pilotprojekt 
    Her efterspurgte vi input til mundtlig sprogundervisning som e-læring. Vi fik en masse gode tilbagemeldinger, som vi nu vil tage til efterretning.
  • Sprogundervisning, pilotprojekt 
    Her efterspurgte vi input til mundtlig sprogundervisning som e-læring. Vi fik en masse gode tilbagemeldinger, som vi nu vil tage til efterretning.