Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Campus løftes til en cloud-version

12-06-2017 Campus


Campus løftes til en ny og moderne version. Systemet udvides med flere nye moduler indenfor kompetenceudvikling, ligesom brugervenlighed og design forbedres markant. Campus går nu fra hovedsaligt at fokusere på læring til også at understøtte talentudvikling, præstationsledelse og videndeling.


Nye muligheder inden for kompetenceudvikling

Den 30. maj 2017 indgik Moderniseringsstyrelsen aftale med KMD om at omlægge Campus til en cloud-løsning.

Med de mange nye funktioner, som cloud-løsningen indeholder, er der et stort potentiale i Campus som platform for strategisk og digital kompetenceudvikling i det offentlige. Når den nye version er implementeret, kan systemet i langt højere grad rapportere på strategiske forretningsprocesser, hvilket danner grundlag for benchmarking og ledelsesinformation af høj kvalitet.

Institutionerne får mulighed for at arbejde proaktivt med talentudvikling og præstationsledelse samtidig med, at de gennem systemets digitale fora kan samarbejde og videndele med hinanden på tværs af institutioner

SABA Cloud er mere brugervenlig og intuitiv, og brugerne får et mere visuelt og enkelt overblik over deres kompetenceudvikling.


Implementering af Campus 3.0

Alle nuværende kunder bliver automatisk overført til Campus 3.0 i april 2018. De bliver inviteret til en præsentation af den nye version og får yderligere information om implementeringsforløbet i september 2017.

Vi danner en referencegruppe, som alle kan tilmelde sig. Her vil vi tale om implementeringsforløbet, hvor I som kunder, kan få indflydelse.

Tilmeld dig ved at skrive til Sofie Hansen, Forretningskonsulent, på sofha@modst.dk